Patientvold på psykiatrisk afdeling
Psykiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
En psykiatrisk afdeling er ikke et sted, hvor der forekommer mange tilfælde af grov vold. Men adskillige undersøgelser har vist, at mindre voldsepisoder forekommer hyppigt. Vold eller trusler om vold er svært belastende for personalet.
Forebyggelse
Vores undersøgelser viser, at der i ca. 70 % af voldstilfældene findes udløsende faktorer. Den hyppigst forekommende provokation er situationer, hvor patientens ønske bliver afvist, eller hvor der bliver stillet krav til patienten. Knap en tredjedel af voldsepisoderne opstår, uden at årsagen kan identificeres. Ikke al patientvold kan forebygges. Forebyggelse af patientvold på psykiatriske afdelinger kan ske ved at sætte tidligt ind med medicinsk antipsykotisk behandling af svære psykotiske lidelser, ved en passende personalenormering og et hensigtsmæssigt arbejdsmiljø og ved at højne personalets faglige kunnen i aggressi-onskontrolteknik og evne til at mestre patientvold.
På vores afdeling skal alle nyansatte deltage i et kursus om patientvold og i undervisning i selvforsvar og forskellige håndgreb, hvormed en patient kan fastholdes uden magtanvendelse. Den sidst-nævnte del af kurset varetages af Odense Politi. Vi har desuden udfærdiget en instruks til brug ved voldsepisoder. Efter en voldsepisode bør det være en fast rutine, at det involverede personale mødes og gennemgår hændelsesforløbet. Afdelingen har opbygget en effektiv sikkerhedsorganisation. Sikkerhedslederen står for den systematiske registrering af volden og sørger for, at alarmsystemer, organisering af tilkald ved voldsepisoder mv. fungerer. Sikkerhedsudvalget analyserer løbende afdelingens sikkerhedsforanstaltninger og kommer med forslag til forbedringer.
Systematisk registrering
Siden 1991 har vi systematisk registreret al patientvold. Det har desværre ikke medført, at antallet af patienter, som udøver vold, eller antallet af voldsepisoder er faldet. Virkningen af vores forebyggende tiltag har vist sig ved, at personalet er blevet betydeligt bedre til at mestre de situationer, hvor patienter optræder voldeligt. Vores undersøgelser viser, at ca. 6 % af indlagte patienter udviser voldelig adfærd. På psykiatrisk skadestue er ca. 1 % af patienterne voldelige. I psykiatrisk ambulatorium er patientvold ekstremt sjælden. En mindre gruppe af patienter udøver vold flere gange, mens de er indlagt, og denne gruppe er ansvarlig for et stort antal voldsepisoder.
Den voldelig patient
Psykotiske (sindssyge) patienter er ansvarlige for næsten alle voldsepisoder under indlæggelse. En ikke sindssyg, som udøver vold, vil enten ikke blive indlagt eller udskrevet. Vold begås hyppigst af unge mænd under 35 år. Blandt kvinder forekommer vold hyppigst i alderen 35 år og derover. Voldelig adfærd er stærkt relateret til diagnosen paranoid skizofreni. Det gælder for begge køn. Mænd med mani er ikke hyppigere voldelige end andre psykotiske patienter. Kvinder med mani er hyppigere voldelige, men kun hvis de er 35 år eller ældre. Ca. halvdelen af de psykotiske patienter, som udøver vold, har en dobbelt diagnose: psykose plus misbrug. Betydningen af misbrug for patienters voldelige adfærd er endnu usikkert belyst. Flere undersøgelser viser, at ældre patienter med demens hyppigt er voldelige.
Blandt psykotiske patienter er det de sværest syge og ubehandlede patienter, som hyppigst er voldelige under indlæggelsen.
Når patienterne kommer i behandling med anti-psykotisk medicin, aftager tendensen til at udøve vold betydeligt eller forsvinder helt. Patientvold forekommer derfor hyppigst på akutte og luk-kede afdelinger. På vores lukkede afdelinger forekommer 4,8 voldsepisoder per belagt sengeplads per år. På psykiatrisk skadestue begås vold hyppigst af yngre mænd, og vold blandt skadestuepatienter er relateret til stofmisbrug, karakterafvigelse og spirituspåvirkning. Den vigtigste risikofaktor for voldelig adfærd er, at patienten har været voldelig flere gange. Forholdene på psykiatrisk skadestue afspejler således i højere grad end blandt indlagte patienter den vold, som findes i det øvrige samfund.
Konsekvenser for offeret
Hovedparten af voldsepisoderne medfører ikke anledning til fysiske skader af betydning. I 1995 blev der indberettet 245 tilfælde af patientvold på vores afdeling, begået af 118 patienter. 22 personalemedlemmer måtte efterfølgende behandles for læsioner af en læge. 19 tilfælde blev anmeldt til forsikringsselskaber, og 7 tilfælde blev anmeldt til Arbejdstilsynet. Det er plejepersonalet, som hyppigst udsættes for patientvold.
En spørgeskemaundersøgelse viste, at over 40 % havde været udsat for patientvold i løbet af en etårs periode. Ca. halvdelen oplyste, at de havde været trætte af arbejdet på grund af patientvold, og ca. en tredjedel angav, at de havde overvejet at skifte arbejde af samme årsag.
De psykiske følger af patientvold kan være overdreven frygt for gentagelse, vrede, nedtrykthed, lav selvværdsfølelse, følelse af uduelighed, oplevelse af håbløshed og dårlig nattesøvn.
Fælles ansvar
Patienter med svære sindslidelser har ret til behandling og pleje, også selv om de optræder voldeligt. Personalet har pligt til at give dem disse ydelser, men har også ret til at være fri for vold. Vi mener ikke, at byrden med sindslidendes voldelige adfærd skal bæres af plejepersonalet og lægerne alene, men af hele samfundet. Dette kan bl.a. ske gennem åbenhed og information om emnet, som i dette nyhedsmagasin. Undgå vold Over for den potentielt voldelige patient er det første mål at sikre, at patienten ikke udøver vold mod personer. Indlær følgende punkter og hav dem i tankerne, før du kontaktet den potentielt voldelige patient:
- Lær at identificere patienter og situationer, hvor der er risiko for vold.
- Beskyt dig selv og tænk også på andres sikkerhed.
- Liv før ejendom. Udsæt dig aldrig for risiko for at forhindre hærværk.
- Undgå at være alene med patienten. Sørg for at kunne få hjælp.
- Sørg for at kunne komme væk.
- Hold afstand til patienten. Fjern løse genstande, der kan bruges som våben.
- Accepter aldrig vold. Er det vold, patienten vil udvise, er det en opgave for politiet.
- Gå væk fra patienten, hvis truslen om vold bliver overhængende. Find en undskyldning herfor. Drøft situationen med det øvrige personale og vagthavende læge. Undlad ikke at tilkalde politiet, hvis der er fare for vold.
- Bevar din selvkontrol.
10. Funger som model for andre. Vær rolig, forsigtig og signaler ikke frygt eller aggression.
11. Samtaleteknik:
Få den aggressive patient til at tale. Lad patienten tale ud. Undgå at blive involveret i diskussioner. Lyt empatisk, vis dit engagement og vis respekt. Undgå kritik. Undgå følsomme emner. Gå ikke for tæt på personligheden. Vis forståelse, men accepter aldrig vold og lad patienten vide dette. Vis ikke aggressivitet. Støt patientens selvværdsfølelse og oplevelse af at mestre situationen uden brug af aggressivitet. Undgå overomsorgsfuldhed, især hvis der er paranoide træk. Brug "afledningshandlinger", distraher. Lad patienten underkaste voldsomme følelser logisk tænkning. Gentag og forsikr, at du vil hjælpe patienten.
(Uddrag af instruks fra Psykiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital)
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 1997 (årgang 3 nr. 2).
